— Om Os —
↓
Hvem er skivedyk
Klubben er stiftet i Roslev den 1. oktober 1974, som Sallingsund Sportsdykkerklub. Da vi flyttede til Skive i 2010 følte vi det ville være naturligt også at skifte navnet til Skivedyk.
Vi har til huse i nye lækre lokaler på lystbådehavnen på Strandtangen i Skive. Her råder vi over et stort klublokale med panoramaudsigt over lystbådehavnen på den ene side og udsigt ud over Skive Fjord på den anden. Desuden har vi en stor garage med tilhørende værksted og kompressorrum. Vi råder over alt det udstyr, som du skal bruge som ny i klubben. Våddragter, flasker, automater mm. til både vores junior- og seniordykkere. Vi har desuden en stor RIB, som anvendes på klubture. Udstyret lånes af klubben, medens man er under uddannelse. Herefter kan det lejes fra gang til gang, indtil eget udstyr er erhvervet.
Vi er pt. Omkring 45 medlemmer i alderen 8 – 65 år. Vi rummer alle certifikater, og uddanner i CMAS regi. Vi dykker i hele landet, men laver også ture til både Norge, Sverige, Tyskland og også til varmere himmelstrøg. Vi forsøger at skabe de bedste rammer for klubbens medlemmer, samt et tæt socialt sammenhold, hvorfor klubbens lokaler også benyttes til klubfester, foredrag, klubaftener mm.
Alt teoriundervisning foregår i klublokalerne, medens de praktiske øvelser og juniortræningen foregår i Durup Svømmehal. Her har vi en dybde på 4 meter, hvilket giver os de optimale forhold for træning og forberedelsen til dykning i åbent vand.
Vi holder klubaften hver tirsdag fra kl. 19:00 og til sidste mand tager hjem.
Bestyrelsen 2026:
Formand Lasse Weber
Næstformand Erich Börner
Kasserer Lars Glintborg
Sekretær Jan Opstrup
Bestyrelsesmedlem Olof Tingval
Suppleater Søren Bidstrup og Brian Halkjær
VEDTÆGTER for Skivedyk
(Revideret i henhold til generalforsamling, 19. marts 2017)
§ 1
Klubbens navn: Skivedyk. Er stiftet i Roslev d. 1. oktober 1974. Klubben skal have hjemme i Skive Kommune.
§ 2
Klubbens formål er, at fremme undervandssporten og sikkerheden under dens udøvelse, samt yde støtte til aktiviteter med relation til sportsdykning, der måtte være af interesse for i klubben.
§ 3
Klubbens bestyrelse er ansvarlig for medlemskab af Dansk Sportsdykker Forbund (DSF). Klubbens vedtægter, sikkerhedsregler og ordensregler er umiddelbart gældende for klubbens medlemmer.
§ 4
Som aktiv medlem kan optages enhver person, der opfylder klubbens betingelser.
§ 5
Indmeldelsesgebyret samt kontingentets størrelse fastsættes af bestyrelsen. I kontingentet er inkluderet medlemskontingent til DSF. Restance, der ikke er godkendt af klubbens bestyrelse, medfører tab af medlemskab. For forhenværende medlemmer, der søger optagelse igen, betales evt. restancer.
§ 5 a
Medlemmer som kun spiller UV rugby, samt medlemmer som er passive hele året; kan efter eget ønske undlade medlemskab af DSF.
§ 6
Klubbens bestyrelse består af 5 personer: En formand, en næstformand, en kasserer, en referent og et bestyrelsesmedlem.
Bestyrelsesmedlemmerne vælges for 2 år af gangen på ordinær generalforsamling. På lige årstal vælges 2 bestyrelsesmedlemmer. På ulige årstal vælges 3 bestyrelsesmedlemmer.
Bestyrelsen er selvkonstituerende. Samtidig vælges for 1 år af gangen, 2 suppleanter til bestyrelsen. Formanden repræsenterer klubben i DSF´ s repræsentantskab.
§ 6 a
Formanden og kassereren er de eneste, som har adgang til klubbens konti i pengeinstitut. Økonomien administreres af kassereren.
§ 6 b
Bestyrelsen kan ekstraordinært, udpege et klubmedlem uden for bestyrelsen, til kasserer posten. Dog skal bestyrelsen stadig bestå af 5 personer, i så fald: En Formand, en Næstformand, en Sekretær og 2 bestyrelsesmedlemmer.
§ 7
Ordinær generalforsamling afholdes én gang om året, i 1.ste kvartal. Indkaldelse skal ske med 3 ugers varsel og indeholde følgende dagsorden:
Valg af dirigent
Formandens beretning
Revideret regnskab forelægges
Indkomne forslag
Valg af bestyrelse og 2 revisorer
Eventuelt
Indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen, og forslag til vedtægtsændringer skal offentliggøres i klubbens lokaler senest 8 dage før generalforsamlingen.
§ 8
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, når mindst 3 bestyrelses - medlemmer, eller halvdelen af klubbens aktive stemmeberettigede medlemmer, fremsætter ønske herom. Indkaldelse skal ske, senest 1 måned efter ønske herom er fremsat, og med mindst 14 dages varsel.
§ 9
Klubbens medlemmer er stemmeberettigede og valgbare til bestyrelsen og udvalg, såfremt de ikke er i restance. Til bestyrelsen kan kun vælges aktive medlemmer. Generalforsamlingen nedsætter diverse udvalg. Mellem to generalforsamlinger kan bestyrelsen opløse og nedsætte udvalg.
§ 10
Valg af bestyrelse sker ved hemmelig afstemning og afgøres ved almindelig stemmeflertal. Valg til udvalg og valg af revisorer sker ved håndsoprækning, med mindre andet ønskes.
§ 11
Formanden indkalder til bestyrelsesmøde og leder forhandlingerne på disse møder, hvoraf der skal afholdes mindst ét hvert kvartal.
§ 12
Det påhviler bestyrelsen, at holde Dansk Sportsdykker Forbund underrettet om enhver til- eller afgang af medlemmer, samt ændringer i klubbens bestyrelse.
§ 13
Det påhviler bestyrelsen, at orientere klubbens medlemmer om ting, der tilgår klubben fra Dansk Sportsdykker Forbund, og som har interesse for klubbens medlemmer, samt informere alle aktive medlemmer om aktiviteter, der foretages i klubbens navn.
§ 14
Bestyrelsen forslår følgende ændring: Der føres i bestyrelsen en beslutningsprotokol, indeholdende bestyrelsens beslutninger.
§ 15
Medlemmer, der misligholder og er skyldig i uansvarlig ødelæggelse af lånt materiel i klubbens navn, er 100 % erstatningspligtige.
§ 16
Ønsker et medlem forelagt en sag for bestyrelsen, skal det ske skriftligt og behandles på først kommende bestyrelsesmøde.
§ 17
Ønsker et medlem forelagt en sag for DSF´ s bestyrelse eller udvalg, retter medlemmet henvendelse til klubbens bestyrelse, der sender sagen videre såfremt den ikke kan afgøres lokalt, til DSF i 2 eksemplarer, med angivelse af, hvad der måtte være passeret i sagen.
§ 18
Hvis det bestemmes på en generalforsamling, at klubben skal opløses, skal en sådan afgørelse afgøres på en ekstraordinær generalforsamling, senest en måned efter, og bekræftes af mindst 2/3 af klubbens medlemmer. Hvis dette flertal opnås, skal bestyrelsen realisere klubbens værdier, og den indkomne sum skænkes til DSF.
§ 19
Skivedyk’ s regnskabsår, går fra og med 1. januar til og med 31. december.
SIKKERHEDSREGLER
Der henvises til DSF´s sikkerhedsregler.
https://tekniskudvalg.sportsdykning.dk/sikkerhed/sikkerhedsregler/
ORDENS OG OPHOLDSREGLER for Skivedyk
(Revideret i henhold til generalforsamling, d. 17. marts 2017)
1
Alt lånt klubmateriel, skal afleveres i samme stand som ved udlåns påbegyndelse. I modsat fald vil man kunne drages til ansvar for den forvoldte skade.
1 a
Forefindes misligholdt materiel, eller er der forvoldt skade på udlånt materiel, skal man kontakte TU / bestyrelse omgående.
1 b
Alt klubmateriel skal afleveres, straks efter endt brug.
2
Ønsker man at anvende klubmateriel til andet end klubaktiviteter og opslåede klubture, skal bestyrelsen godkende dette.
3
Luftpåfyldning af flasker, udover klubben og dens medlemmer tilhørende flasker (plomberede), prissættes af bestyrelsen.
4
Ingen brug af kompressor, uden kompressor kursus.
5
Medlemmer der ikke betaler hhv. dykke eller svømmehalskontingent, må ikke gratis benytte kompressor, klubudstyr (flasker, både etc.), eller benytte svømmehallen, i den periode de ikke betaler.
5 a
Ethvert medlem af Skivedyk, som betaler aktiv svømmehalskontingent, har lov til gratis, at medbringe familie / samlever i svømmehallen. Dette gælder uanset familiens / samleverens tilhørsforhold til klubben. Familien / samleveren må dog IKKE deltage i klubbens faste aktiviteter.
6
Indstilling og uddannelse af nye instruktører, sker i samråd mellem bestyrelsen og de til den tid fungerende instruktører. Nyuddannede instruktører, hvis instruktøruddannelse er betalt af klubben, binder sig til i en periode på 5 år, efter endt uddannelse, at uddanne nye dykkere. Inaktive instruktører, må ikke udstede certifikater i klubbens navn.